torsdag den 4. februar 2016

Norwegian Wood

Norwegian Wood


Af Anne Sofie Højbjerre 

Titel, forfatter
Bogen hedder Norwegian Wood og er skrevet af Haruki Murakami. Bogen er skrevet i 1987.

Hvad handler bogen om?
Bogen forgå i Tokyo og handler om en studerende, der hedder Toru. Man hører om hans barndom. Om hvordan hans eneste ven var en dreng, der hed Kizuki, der senere begik selvmord, og om hvordan han bliver gode venner med Kizukis kæreste, Naoko. Toru har svært ved at finde ud af, hvad han vil med livet, og hans forhold med Naoko forvirrer ham om ikke mere så meget. Jo længere man kommer med bogen, jo mere forståelse får man omkring Torus tankegang. Hans rationale men alligevel anderledes være måde er hvad der gør, at han stadig hænger sammen efter de hændelser, som er sket i hans liv.

Hvilke temaer tager den op? Er de aktuelle? Hvorfor?
Bogen omhandler overgangen fra barn til voksen. Det stykke af sit liv, hvor man lære sig selv at kende, både på ens svage og stærke sider. Men også den tid, hvor man bliver tvunget til at tage ansvar over for sig selv og andre. Der er også temaer som håb, kærlighed, tab og ønsketænkning med i bogen.

Hvilken genre er det? Og hvordan ser vi det?
Norwegian Wood er en ungdomsbog, men det er mere ovre i Young Adult. Det ser man fordi den henvender sig til unge, men at man som voksen også godt kan læse den. Det der kendetegner YA-bøger er at der er en udvikling ved hovedpersonen. Fordi ungdomsårene går ud på at finde sig selv og udvikle sig, så gennemgår hovedpersonen i YA-bøger også en udvikling i søgen på at finde sig selv. Toru gennemgår en udvikling i bogen. Han går fra at være en uansvarlig og impulsiv dreng, til en ung mand, der overvejer tingenes konsekvenser. Der er også det kendetegner YA-bøger er at hovedpersonen ofte, har haft eller får problemer i hjemmet, der påvirker personen. YA-bøger omhandler ofte kærlighed, som Norwegian Wood også gør.  

Kan du anbefale bogen? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem er målgruppen?

Jeg synes, at det er en lidt speciel bog. Den er god, men tempoet i bogen er ikke så hurtigt. Bogen går i dybden i nogle af de problemer, der kan opstå i teenageårene. Det er en meget interessant bog, som er skrevet rigtig godt. Målgruppen er nok 15-16 +.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar