torsdag den 4. februar 2016

Blindskud

Blindskud af Jakob Fälling



Af: Kasper Lundegaard Larsen

Bogen Blindskud tager dig med ind i en familie, der er kraftig påvirket af psykiske lidelser efter krigshandlinger. Hovedpersoner Niklas føler han har mistet sin storebror Sebastian, efter han er vendt hjem fra krig i Afghanistan. Sebastian fjerner sig mere og mere fra resten af familien og isolerer sig i kælderen med et liv bestående af computerspil og hash. En dag forsvinder en af Niklas’ venner på mystisk vis, efter de har spillet hardball i skoven. Niklas står på egen hånd, da han er overbevist om, at det er ham selv der er kommet til at såre hans ven. Niklas har nu for alvor brug for sin storebrors hjælp, men tingene begynder at gå mere og mere af helvedes til derhjemme. Familien bliver mere og mere splittet ad, Niklas ved ikke hvad han skal gøre, og hvad gør man egentlig, når det hele går af helvedes til?

Nogle af de mest hovedsagelige temaer er krig og psykiske lidelser, da det er storebroren Sebastians deltagelse i krigen, der årsager de psykiske lidelser familien er udsat for. Samtidig er det de psykiske lidelser, der er med til at splitte hele familien ad, og får Niklas til at føle sig mere og mere alene. Dermed bliver temaerne gjort til nogle meget aktuelle temaer, da mange hjemvendte soldater i dag stadig bliver så hårdt påvirket, at de vælger fjerne sig fra omverdenen og begynder at lukke sig inde i deres helt egen verden.

Bogen er en ungdomsroman, da man ser det hele fra Niklas’ synvinkel. Niklas er en ung dreng der føler sig overset, fordi det ikke er ham der står med de psykiske lidelser, og det ikke er ham der står med de egentlige problemer – han føler sig nærmest som et slags sidebarn. Mange unge i dag er også i samme situation, men det behøver ikke nødvendigvis at blive forbundet med krig. Mange unge føler sig overset på forskelligvis, og det er alt fra hverdagsproblemer til alvorlige sygdomme i familien.


Bogen kan helt klart anbefales til unge, men især også de unge har prøvet at føle sig overset – bogen beskriver det nemlig utrolig godt situationen, at man ikke er den der står med det egentlige problem, men at et andet problem udvikles. Til personer der har følt eller føler sig i denne situation, vil jeg helt anbefale bogen. Bogen kan være med til at få de enkelte personer til at føle de ikke er ene om denne følelse, men samtidig også være med til at give håb for, at fremtiden bringer bedre tider.

Blindskud kan lånes på Hellebjergs bibliotek

Ingen kommentarer:

Send en kommentar